Dit barn befinder sig bedst med en efter årstiden fornuftig påklædning, hvor det kan røre og boltre sig frit.
Det er en god idé altid at have et ekstra sæt skiftetøj fra top til tå liggende i barnets garderobe, også selvom barnet er renligt. Der kan nemt spildes vand eller mælk ud over tøjet, eller vi kan blive overrasket af en byge.
Husk også at have et sæt regntøj, gummistøvler og skiftesko liggende, da vi stort set er ude hver dag i al slags vejr.
For både din egen og vores skyld er det en god ide at sætte navn i barnets tøj og fodtøj.